CSR Rapport
Hos Global Timber producerer vi CSR-rapporter hver andet år for at dokumentere vores grønne initiativer. Fordi vi arbejder aktivt med ansvarlighed og hensyn til naturen, har vi dokumenteret vores rejse mod en grønnere virksomhed siden 2018. Find den nyeste version her.
Hvad er en miljøvaredeklaration (EPD)?
En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, som dokumenterer en vares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder. For at lave en EPD kræves det, at man har viden om råmaterialer samt diverse forarbejdningsprocesser såvel som transport. Den er offentliggjort af en EPD-programoperatør (tredjepartsverificeret) og angiver produktets CO2-mæssige fodaftryk – kaldet globalt opvarmningspotentiale (GWP). Udover CO2, indeholder en EPD også miljøpåvirkninger til luft, jord og vandområder. Kort sagt gør EPD’er det lettere at sammenligne forskellige byggematerialers påvirkning på miljøet.
A forest that pays is a forest that stays
Når skove forvaltes ansvarligt, er alle typer skove vedvarende økosystemer, der leverer vigtige varer og goder til mennesker over hele verden. I tæt samarbejde med savværker rundt om i verden, hjælper vi skovbruget med at vokse ansvarligt og samtidig opretholde de lokale samfund. Ved at betale en fair og konkurrencedygtig pris for producenternes produkter, giver vi dem et incitament til at have skoven stående og holde dem i god stand. På trods af den generelle negative overbevisning sikrer skovbrug, der er i overensstemmelse med principperne om bæredygtig forvaltning, at store skovområder bliver stående på lang sigt og undgår skovrydning.


