Vælg sprog:
DK Dansk
EN Engelsk

Søg træsorter:

henter..

VI GØR
EN POSITIV
FORSKEL

Hos Global Timber arbejder vi med det mest bæredygtige råmateriale der findes – nemlig træ! Plant det, og det vil vokse. Fæld det, og det kan bruges og genbruges både inde og ude i flere sammenhæng. Træ gør en positiv forskel, da det både optager CO2 under væksten og oplagrer det ved brug i byggeriet.

 

Som førende handels-virksomhed på det globale hårdttræsmarked, er det vores ansvar at bevare vores træer og væksten af vores skove.

I Global Timber har vi generelt et stort fokus på, hvordan vi sammen kan skabe en positiv ændring i skoven, set i et globalt perspektiv. Vores arbejde med at sikrer skovene og at vores naturlige ressource forbliver intakt, er noget der ligger dybt indplantet i vores adfærd og som afspejler virksomhedens DNA.

Med et forbrugerfokus på bæredygtighed og klimaet, som har manifesteret sig de seneste år, går efterspørgslen hånd i hånd med vores mål, om at sælge endnu mere og flere certificerede produkter de kommende år. Alene i 2019 var halvdelen af vores samlede salg certificeret træ.

 

Som symbol på vores støtte til bl.a. FSC og andre organisationer der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift, har vi i forbindelse med FSC Ugen 2020 plantet et træ ved indgangen til vores domicil.

Egetræet er en gave skænket af Dansk Træforening, ved vores Grand Opening af vores nye domicil.

FSC ugen er slut, men Global Timbers arbejde forsætter. Vores CSR & Compliance ansvarlig Petra Postolache sætter ord på det ansvar og de vigtige tiltag som netop gør, at Global Timber støtter initiativer som FSC ugen –  ”FSC-certificeret træ er en garanti for, at der ikke bliver fældet flere træer end skoven kan nå at gendanne, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at arbejderne i skovene er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.”