Vælg sprog:
DK Dansk
EN Engelsk

Søg træsorter:

henter..

GLOBAL TIMBER OPRUSTER
MED FLERE LASTBILER

Global Timbers enestående leveringsevne og service betyder leverancer til tiden i den aftalte kvalitet. Med vores effektiv levering sikres vores kunder levering inden for 3-5 dage i hele Danmark, og vi garanterer desuden kortfristet levering til hele det europæiske marked.

Hovedlageret i Aarhus rummer mere end 40 forskellige træsorter fra 35 lande og 6 kontinenter. Sortimentet udvides og opdateres løbende i takt med vores kunders ønsker, så man hurtigt kan få de ønskede varer. Da leveringssikkerhed fra Nordeuropas største hårdttræslager er en af vores styrker, har vi i Global Timber valgt at tage transporten et skridt længere. Derfor har vi fået specialdesignet hele fire Global Timber trailer, så man nu kan se, at det netop er en levering af kvalitets træ, der fragtes rundt i landet.

”Når man kender os, ved man, at man kan forvente en vis kvalitet af både service og produkter. Derfor ved vores kunder også, at når de ser en Global Timber lastbil trille ind ad porten, kan de have tryghed i maven med denne levering. Det er dét, vi vil symbolisere med vores lastbiler; kundens sikkerhed og tryghed for kvalitetsvarer.” – Søren Vinther, Sales Director Scandinavia.

Så hold øje med lastbilerne næste gang, du er ude at køre. Måske spotter du en fra Global Timber.

Læs mere om vores lager og leveringssikkerhed her.