Vælg sprog:
DK Dansk
EN Engelsk

Søg træsorter:

henter..


GLOBAL TIMBER SÆTTER
REKORDOMSÆTNING

Covid-19 har haft en påvirkning på de fleste brancher, men Global Timber har haft et godt regnskabsår med en rekordomsætning på 317,8 mio. og et resultat før skat på 21,4 mio.

Både omsætningen og den positive bundlinje ligger over forventning for den aarhusianske trægrossist. En af årsagerne til stigningen i omsætningen kan findes på virksomhedens egen matrikel. Her ligger Nordens største hårdttræslager, som har været medvirkende til, at Global Timber har kunnet levere mange af de ønskede mængder træ. På denne måde har det store lager hjulpet med til, at udfordringerne med shipping ikke har haft de store konsekvenser for salget.

Ledelsen i Global Timber er meget tilfredse med resultatet, og administrerende direktør Anders Bitzer fortsætter:

”Vores medarbejdere har ydet en enorm indsats på tværs af virksomheden, hvilket har været med til, at vi kunne opnå dette resultat i sådan et særligt år. Derfor har vi valgt at uddele en bonus til vores medarbejdere på 1 mio. kr. som en ekstra tak for den store indsats.”

Året har været præget af et turbulent marked med stigende indkøbs- og fragtpriser, forsinkelser i leveringer samt faldende udbud af råvarer.

Anders Bitzer forventer, at udfordringerne fortsætter i 2022, men han er dog fortsat optimistisk overfor det kommende år:

”Vi kan se en stor efterspørgsel på vores certificerede træ, da industrien og byggebranchen inkorporerer flere og flere bæredygtige materialer i deres arbejde. Derfor tror vi også på, at den bæredygtige vej vinder mere og mere frem i den kommende tid, som selvfølgelig har en positiv indvirkning på vores forretning og branchen som helhed.”

 

T.kr. 2020/21 2019/20 2018/19
Omsætning 317.794 290.732 287.582
Bruttoresultat 41.475 25.946 29.431
 
Resultat primær drift 22.745 6.926 11.828
Resultat før skat 21.419 6.088 11.085
Årets resultat 16.627 4.780 8.607
 
Balancesum 132.022 108.052 113.566
Egenkapital 54.273 40.182 35.580

 

Om Global Timber:

Global Timber er etableret i 2006, og siden da har virksomheden importeret og eksporteret hårdttræ til og fra 51 lande på seks kontinenter. Virksomheden har Nordens største hårdttræslager og er samtidig Skandinaviens førende hårdttræsgrosist.

Global Timber går meget op i at være tilstede i hele værdikæden; fra råtræet udvælges, gennem udskibningsprocessen og den videre forarbejdning af træet, til den faglige rådgivning og den præcise levering af den ønskede kvalitet.

Global Timber er et datterselskab i GT Group. Koncernen har 38 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Aarhus samt et kontor i Malaysia.