Vælg sprog:
DK Dansk
EN Engelsk

Søg træsorter:

henter..

Trægigant er de
første i branchen
med EPD

Global Timber har lanceret deres første EPD på certificeret tropisk hårdttræ – og så endda som de første i den træbranche inden for tropisk hårdttræ. Global Timber har længe haft bæredygtighed og ansvarligt skovbrug som en del af deres kerneværdier, hvilket bliver tydeliggjort, når de melder sig klar som de første med EPD’er.

 

Hvad er en EPD?

En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, som dokumenterer en varers miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder.

 

Selvom beregninger for disse data kan være komplicerede og komplekse, indeholder en EPD også miljøpåvirkninger til luft, jord og vandområder udover CO2-beregninger. Kort sagt gør EPD’en det lettere at sammenligne forskellige byggematerialers påvirkning på miljøet.

 

 

Petra Postolache, CSR & Compliance Officer hos Global Timber, understreger vigtigheden af dette grønne initiativ: Ved at der kommer flere krav om ansvarlig sporhed grundet et ønske om bæredygtigt byggeri i vores samfund, står bygherre og arkitekter over for flere og flere udfordringer. Men det er en nødvendighed for at fremme valget af bæredygtige materialer, og her er certificeret tropisk træ specielt et godt valg, da CO2-beregningerne er markant mere positive end flere alternativer.

Salgsdirektør, Søren Vinther, supplerer: For mange af vores kunder er det banebrydende, og det sætter en tyk streg under, hvor godt certificeret tropisk hårdttræ er for byggeriet og klimaet.

 

På billedet ses (fra venstre) Kenneth Fribæk, Krishnanunni Ravindran, Petra Postolache, Christian Aagaard & Søren Vinther.