Global Timber
udvider i Sverige
med strategisk opkøb
Global Timber styrker sin position på det svenske marked gennem opkøbet af en veletableret trælokation i Vaggeryd. Opkøbet markerer en vigtig milepæl i virksomhedens skandinaviske vækststrategi og skaber nye muligheder for både indkøb og distribution af træ.
Den nyerhvervede facilitet i Vaggeryd omfatter blandt andet tørrestuer, lagerhaller og produktionsanlæg, hvilket gør det muligt for Global Timber at håndtere og forædle træ fra friskskåret til ovntørret. Dette skridt understøtter virksomhedens ambition om at tilbyde kunderne en endnu bredere vifte af løsninger og øget fleksibilitet i forsyningskæden.
For at drive forretningen i Sverige er der etableret et nyt selskab, Global Timber Sverige AB, som vil samarbejde tæt med Global Timber i Danmark. Det svenske team består af erfarne branchefolk, der skal sikre en smidig integration og en fortsat udvikling af markedet.
“Vi ser et stort potentiale i Sverige og glæder os over at udvide vores tilstedeværelse. Med denne investering kan vi tilbyde vores kunder endnu bedre service og et stærkere produktudvalg,” udtaler Anders Bitzer, administrerende direktør hos Global Timber A/S.
Med dette strategiske skridt fortsætter Global Timber sin ekspansion og styrker sin position som en førende aktør inden for handel med hårdttræ i Norden.
Om os:
Global Timber A/S er en international virksomhed med mere end 40 års erfaring i import og eksport af hårdttræ. Hovedkontoret i Højbjerg, Aarhus huser Nordeuropas største hårdttræslager på ca. 12.000 m2. Udvalget består af mere end 40 forskellige træsorter af højeste kvalitet fra hele verden samt et nybygget domicil fra 2019.