Kasper Fredsted
Creative Director
Kasper Fredsted er Global Timbers co-grundlægger og Creative Director med fokus på forretningsudvikling og identitet. Med en solid uddannelse inden for branchen og en stærk fornemmelse for håndtering af leverandører og kunder er Kasper med til at sikre virksomhedens udvikling og en synlighed eksternt med afsæt i firmaets værdier og visioner.
Global Timbers medarbejdere er specialister på deres felt og har stor passion for det som de arbejder med, nemlig kvalitetstræ fra og til hele verden. Netop kvalitet er nøgleordet i Kaspers arbejde – en kvalitet som skal gennemsyre virksomhedens handlemåde.
Kaspers drive, idérigdom og virkelyst har desuden medført, at han står bag firmaet Fredsted Floors, som er en del af Global Timber koncernen.
Anders Bitzer
Managing Director
Anders Bitzer er Global Timbers co-grundlægger og virksomhedens adm. direktør. Med mangeårig erfaring og indgående kendskab til træbranchen er han ansvarlig for vores procurement, hvor hans kerneområdet er indkøb, primært i Afrika og Europa.
Anders er grundig udlært i branchen og har i karrieren været bosat i udlandet og arbejdet på savværker i både Ungarn og Congo for at samle faglig specialistviden. Anders har forståelse for sprogets betydning for at undgå forviklinger og barrierer, når man handler i udlandet. Han fik samtidig forståelse for udfordringerne ved samhandel med Afrika og de særlige problemstillinger hos Global Timbers leverandører her. Anders rejser stadig i Afrika, dels for at bevare etablerede relationer og for at opdyrke potentielt nye leverandører.
Søren Vinther
Sales Director Scandinavia
Søren Vinther er Global Timbers Sales Director Scandinavia med ansvar for virksomhedens salg i Skandinavien, både til industrien og forhandlere. Trods sin titel som skandinavisk salgsdirektør har Søren omfattende erfaring med indkøb på markedet i Sydamerika. Her har Søren gennem en længere periode etableret tætte og enestående relationer til flere af Global Timbers meget store leverandører.
Før Søren i 2012 indtrådte som partner i Global Timber, har han arbejdet i andre trævirksomheder med primær fokus på salg og indkøb. Han har bl.a. erfaringer på markeder i USA, Canada og Brasilien.