Pick Language:
DK Dansk
EN English

Søg træsorter:

henter..

Ansvarlig
sourcing og
miljøpolitik

Global Timbers miljøpolitik tager udgangspunkt i respekt for vores naturressourcer og for skovenes klimamæssige betydning nu og for kommende generationer. Derfor arbejder vi aktivt for og med bæredygtigt skovbrug. Vi sikrer, at træerne bliver fældet lovligt i henhold til internationale standarder og i overensstemmelse med de lokale regler og lovgivninger i vores samarbejdslande.

Global Timber er et aktivt og engageret medlem af Dansk Træforening, som foreskriver sine medlemmer at source træ på bæredygtige principper og at kontrollere deres leverandørers miljøansvarlighed.

I arbejdet for sikring af bæredygtig skovdrift i hele verden anerkender og støtter Global Timber the Forest Stewardship Council® (FSC®) og the Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes (PEFC).

Global Timber er FSC®-certificeret. Desuden er vi certificeret til PEFC og arbejder med en række andre certificeringsprogrammer som for eksempel TLTV, VLO and OLB.

Global Timber har implementeret EU’s sikkerhedssystem, der forhindrer handel med illegalt træ. Dermed sikrer vi, at alle vores produkter lever op til EUTR-kravene. Vi står derfor til rådighed med råd og vejledning omkring yderligere handelskrav, som vi også lever op til.

Vi respekterer menneskerettigheder og arbejdsmiljølovgivning, og vi arbejder for antikorruption og indgår således i samarbejder, der passer på miljøet, mennesker og naturen.

Nordamerika og Canada Sydamerika Europa Afrika Asien Oceanien

6 Kontinenter

Udvalgte leverandører fra 6 forskellige kontinenter. Vi inspicerer vores indkøb direkte. Hold musen over det kontinent du ønsker at læse mere om, her finder du også træsorterne.

Nordamerika og Canada

Nordamerika og Canada er et vigtigt sourcing-område for Global Timber. Vi har vores egne danske konsulenter, der gennem en årrække har haft et tæt samarbejde med Nordamerikanske savværker. I det nordlige Amerika sources primært amerikansk ahorn, amerikansk ask, Basswood, hvid amerikansk eg, rød amerikansk eg og mange flere. Den smukke cedertræssort Western Red sources blandt andet også i Canada.

Sydamerika

Traditionelt set er Sydamerika et kontinent, der især fra Brasilien har eksporteret hårdttræ gennem årtier. Vi samarbejder i Brasilien med organisationer, der sikrer bæredygtighed og overholdelse af miljøkrav. Udover Brasilien er Peru et af de lande, hvor Global Timber har indgået et tæt samarbejde med et stort FSC-certificeret savværk. Global Timber sourcer i Sydamerika bl.a. cumaru, ipé og jatoba.

Europa

I Europa og de skandinaviske lande sourcer Global Timber primært europæisk ahorn, europæisk ask, bøg, birk, douglas og europæisk eg. Vores erfarne salgsspecialister står altid klar til at besvare spørgsmål om træsorter og deres anvendelse og beskaffenhed.

Afrika

De vestafrikanske hårdttræssorter er populære, og Global Timber har flere vigtige savværker, som vi samarbejder med, blandt andet i Congo Basin. Global Timber sourcer den populære sapele-træsort i Afrika.

Asien

Global Timber har gennem en lang årrække samarbejdet med savværker i Asien, og vi har siden 2013 haft vores eget repræsentationskontor i Asien. Det er i særdeleshed den eksklusive Teak, men også sorter som kempas, meranti og merbau, der hentes i Sydøstasien. Global Timber trader også med Asien og eksporterer således træ til fx den asiatiske møbelindustri.

Oceanien

Denne verdensdel er domineret af kontinentet Australien, New Zealand og Papua Ny Guinea, og 12 små ø-stater, yderligere spredt ud over Stillehavet. Global Timber sourcer en træsort herfra, Victorian Oak, som primært anvendes til vindues- og dørindustrien. Victorian Oak kan desuden anvendes til trapper, gulve, lister, møbler og køkkener. Victorian Oak er en eucalyptus art med en naturlig farvevariation fra lyst til rød-brunt. Det er et stærkt, holdbart hårdttræ, som er let at forarbejde.