Vi passer på skovene. Det er i både vores- og naturens interesse. Som virksomhed er vores mål socialt ansvarlig og etisk adfærd i alle vores processer – både herhjemme og ude i verden.
Det betyder, at vi vægter hensyn til miljøet højt, når vi vælger leverandører. Det betyder også, at vi engagerer os i de nærsamfund, vi får vores træ fra. Internt i Danmark, betyder det, at vi sætter stor pris på vores medarbejdere, deres kompetencer og deres trivsel på arbejdspladsen.
Vi er stolte af at bidrage til at bevaringen af vores globale skove gennem vigtige miljøcertificeringer, som sikrer bedre vilkår for skovene og de mennesker, som gør skovene til deres levebrød.
Træets livscyklus
Emnet fældning, særligt i tropiske områder, lider under mange, udbredte misforståelser. I realiteten er ansvarligt skovbrug og forvaltning en essentiel del af at bevare skovene og deres biodiversitet.
Træ er en regenerativ ressource. Det er det, på grund af proceduren hvormed det plantes, fældes, benyttes og afskaffes, samt på grund af dets unikke egenskaber. Derfor ses det store billede først, når man forstår de enkelte trin i træets livscyklus.
De træer som gror i ansvarligt drevne skove er en regenerativ ressource. Det er de, fordi fældning og vækst er en vigtig del af skovens cyklus. Skovbruget sørger for, at skoven optager mest muligt CO2 fra atmosfæren, da voksende træer optager mere CO2 end udvoksede træer.
I tropiske skove, vil de områder som ikke benyttes til skovbrug, ofte blive ryddet til fordel for landbrug eller minedrift. Ansvarlig, bæredygtig skovdrift er altså en klar fordel for miljøet.
I ansvarligt skovbrug fældes der efter koter for at undgå rovdrift på visse arter. Certificeringer som FSC®, PEFC og Dansk træforening er tovholdere på processen og sikrer, at skovbruget lever op til strenge krav. Der stilles blandt andet krav til træsorter, udledning og medarbejdernes tarv.
Når områder ryddes, genplantes disse, for at sikre skovens og branchens beståen og sundhed.
Træ er et naturligt fremkommende, meget miljøvenligt byggemateriale. Samtidig er det en af de lækreste. Mennesker trives med træ omkring sig; duften, akustikken og skønheden påvirker os positivt, og skaber gode rammer om vores liv.
Derudover er træ både hårdt, stærkt og fleksibelt og kan benyttes i et væld af forskellige brancher verden over.
Levetiden på (hårdt)træ er enormt lang. En livstid, hvis man behandler det rigtigt.
Når det skal bortskaffes, kan det brændes og bruges som opvarmning eller energikilde til produktion af andre varer. Fordi træ, ved afbrænding, frigør samme mængde CO2, det optog i vækstperioden, har træ en CO2 neutral status (se vores EPD).
Hos Global Timber sælger vi primært hårdttræ. Du kan se vores brede udvalg her.